Filosofisk praksis

Filosofisk praksis

Jacob Birkler

Som uddannet filosof har jeg gennem flere år arbejdet med filosofisk praksis i sundhedsvæsenet. Denne blog præsenterer nogle af mine mere debatskabende tanker og ideer. De fleste indlæg har været trykt i aviser og fagblade.

Ferietid er brydningstid

VariaPosted by Jacob Birkler Tue, August 07, 2012 14:17:55
(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 28. juni)

Sommertid er ferietid. Men den eneste måde, hvorpå vi kan holde ferie, er ved at holde ferie fra noget. Det giver ikke mening at sige, at man har ferie hele året. Hvis man daser på en tropeø hele året, bliver serviceret, læser bøger, hopper i poolen og smører sig ind i solcreme er der på ingen måde tale om ferie, hvis man ikke laver andet. Af samme grund er det at have fri fra arbejde ikke nødvendigvis det samme som at holde ferie. Stadig flere danskere fortsætter således med at arbejde, selvom de har fri. Ferien er et brud med noget. Jo større brud, desto større oplevelse af ferie. Ofte har vi derfor behov for at tage væk, dvs. rejse et sted hen, der netop ikke ligner hverdagen. Men vi kan også bryde med fysisk passivitet og tage på en daseferie eller omvendt bryde med stillesiddende arbejde og tage på vandretur. Bruddet kan også ske fra kulde til varme eller fra varme til kulde, fra land til by eller fra by til land. Det mest typiske for de mange arbejdssomme danskere er vel nok, at vi bryder med hverdagens travlhed for at kunne dyrke langsommeligheden. Modsat gælder det for dem, som ikke har haft travlt. Her vil nydelsen af langsommelighed ikke kunne nydes i samme omfang. Ud fra denne besnærende logik er der noget afslørende ved måden, vi taler om ferie på. Vi kan således høre en kollega sige: ’Det bliver rart bare at være sammen som familie’, Hvilket netop antyder, at familien ikke er meget sammen i hverdagen. Et andet typisk, men dog ret nyt udtryk, lyder: ’det bliver skønt bare at kunne trække stikket ud’. Dette er samtidig en fortælling om, at computer, mail og telefon fylder (for) meget i hverdagen. Mest gængs er udtrykket ’det bliver rart bare at kunne slappe af’, som afslører at denne person almindeligvis er fortravlet. Følger vi denne tanke helt til dørs, bør den forestående ferieplanlægning ikke begynde med selve målet med ferien, men derimod tage udgangspunkt i hverdagen. Hvad og hvor er det hverdagen skal brydes? Vil vi bryde med larmen eller stilheden? Vil vi bryde med samværet eller ensomheden? Vil vi bryde med planlægning eller manglende struktur? Vil vi bryde med udsigten eller indsigten? I sidstnævnte tilfælde kan der være tale om kultur og/eller naturferie. Ferietid er derfor en brydningstid. Brug den fornuftigt. Alternativt vil ferien hurtigt blive afbrudt.



  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post78

Hvem har patent på det etiske dilemma?

Specifikke etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Wed, February 28, 2007 23:22:04

For ganske nylig talte jeg med en læge på onkologisk afd., som på det tidspunkt stod i et etisk dilemma. Han skulle foretage et fagligt skøn i forbindelse med behandling af en kræftsyg kvinde. Med en kemobehandling skønnede han at kvinden havde 25 % chancer for bedring. Omvendt kræver enhver kemobehandling sine bivirkninger, hvorfor lægen var i tvivl om hans råd til kvinden. Lægen var meget bevidst om sit ansvar men talte samtidig om situationen, som et etisk dilemma. Dilemmaet er klassisk indenfor medicinsk etik og har ført mange etiske spekulationer med sig af både matematisk og logisk art. Lægen ser imidlertid ikke det dilemma, som hans valg muligvis skaber for sygeplejersken. Ofte oplevede jeg således på onkologisk afd., hvordan sygeplejersken kunne være uenig i lægens beslutning om behandling/ikke behandling. Det er således sygeplejersken der har den primære kontakt med patienten og vil derfor selv kunne opleve et dilemma når hun står og placerer ’kemokuren’ i dropstativet. Men der er ikke blot forskel på de to dilemmaer lægen og sygeplejersken befinder sig i. Der er samtidig forskel i den måde dilemmaet takles. Da lægen i overvejende grad er fysisk løsrevet fra patienten vil instrumentet være fornuften, hvor sygeplejersken, der varetager den løbende pleje af patienten, i højere grad vil være emotionelt påvirket. Men hvad er egentlig det bedste udgangspunkt, hvis vi skal takle et etisk dilemma? – fornuft eller følelser? Hovedet eller maven? Afstand eller nærvær? Det er kun en ting der er sikkert. Svaret er ikke entydigt.

Blog Image

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post17

Fra frit valg til frit fald

Specifikke etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Fri, February 09, 2007 21:24:25

Gennem mine studier af etik i sundhedsvæsenet stod jeg for ganske nylig sammen med en sygeplejerske og overhørte en samtale mellem lægen og patienten. Patienten var en kvinde i fyrrene, som netop havde fået konstateret brystkræft. Lægen var venlig og tog sig god tid til at tale med patienten. Han fortalte om to muligheder for behandling. På den ene side var der muligheden for en brystbevarende operation og på den anden side var der muligheden for et indgreb, hvor hele brystet blev fjernet. Lægen brugte en del tid på at fortælle patienten om fordele og ulemper ved begge indgreb. Men valget var patientens. Da lægen kom tilbage dagen efter for at høre nærmere til hendes beslutning, var kvinden lettere psykotisk. Hvad gik der galt? I sundhedsvæsenet kaldes dette for misforstået autonomi. Dvs. af man er så forhippet på at lade patienten vælge selv, at man glemmer forudsætningerne og betingelserne for dette valg. Patienter i dagens Danmark bliver konfronteret med langt flere valg end nogensinde før. Nogle af disse valg gør større skade end gavn. Det synes som om respekten for patientens valg i visse tilfælde lader den professionelle ansvarlighed tilbage i skyggen. Her tænker jeg på det faglige skøn. Der må ikke være tvivl om værdien af informeret samtykke men patienten må ikke efterlades uden det faglige skøn. I modsat fald kan den blinde respekt for patientens mange valg ikke blot føre til omsorgsvigt men også flugt fra det ansvar, som fagpersonalet er uddannet til at bære.

Blog Image

  • Comments(4)//birkler.dialektik.dk/#post7

Det etiske dilemma

Specifikke etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Fri, January 19, 2007 14:49:45

I samtalen med sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og ergoterapeuter er det min klare opfattelse, at langt de fleste etiske dilemmaer, som opleves og erfares i klinisk praksis, kan rubriceres i en af følgende to kategorier.

1. Autonomi vs. Paternalisme

2. Solidaritet vs. Loyalitet

Der er tale om værdikonflikter, hvor man kan se vægten med to modsatrettede værdier stå i ligevægt og derfor, som praktiker, få svært ved at vælge. I visse tilfælde kan det opleves som pest eller kolera, hvis der er tale om negative værdier.

Når det gælder den første kategori er det i reglen respekten for patientens vilje, der kommer i konflikt med den sundhedsprofessionelles faglighed. Her er det i øvrigt interessant, at de fleste etiske retningslinjer nævner autonomi som værdi, hvilket i sig selv kan skabe en række dilemmaer i klinisk praksis. Når det gælder konflikten mellem solidaritet og loyalitet er billedet staks mere broget. Solidariteten er dog typisk værdifuld i mødet med patienten, borgeren, brugeren eller klienten, hvor loyaliteten udspringer i mødet med lægen, kollegaen, ledelsen, de pårørende etc. Ofte har jeg eksempelvis mødt sygeplejersker, der står i dilemmaet mellem solidariteten med patienten og loyaliteten over for lægen.

Men hvordan takles disse mange etiske situationer? Dette spørgsmål er der mange forskellige fagetiske svar på. I første omgang vil jeg dog åbne for en dialog om de eksempler, som denne blog kan fostre.

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post3