Filosofisk praksis

Filosofisk praksis

Jacob Birkler

Som uddannet filosof har jeg gennem flere år arbejdet med filosofisk praksis i sundhedsvæsenet. Denne blog præsenterer nogle af mine mere debatskabende tanker og ideer. De fleste indlæg har været trykt i aviser og fagblade.

Seksuelle forhold i familien

Etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Sun, May 13, 2012 00:23:40
(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 30. april 2012)

Langt de fleste familier opstår med udgangspunkt i en seksuel aktivitet. Parallelt hermed er der etiske grænser for den seksuelle aktivitet indenfor hjemmets fire vægge. Et af de største tabuer i vores samfund angår incest og er forbundet med stor fordømmelse og moralsk forkastelse. Ifølge straffelovens § 210 er et incestuøst forhold strafbart, men afgrænses til den nærmeste familie, det vil sige mellem forældre og børn eller søskende imellem. Men ser vi bort fra de seksuelle forhold til børn, som i alle tilfælde må erklæres for uetiske, står der en række ubesvarede spørgsmål tilbage. Hvordan vurderer vi eksempelvis seksuelle forhold til onkler, tanter samt fætre og kusiner?

På den ene side kan der argumenteres for, at vi ikke bør opsætte grænser for kærlighed mellem mennesker. Næres der følelsesmæssige bånd mellem voksne, der familiært er beslægtede, såsom fætter eller kusine, er det ikke noget samfundet bør fordømme eller sætte grænser for. I det hele taget er der i Danmark ikke tradition for, at vi blander os i hvem vi gifter os med. På den anden side har vi gennem de senere år set flere lovændringer, der forsøger at imødegå og kriminalisere tvangsægteskaber, med særligt fokus på indvandrerfamilier, da det er her,, vi ser de fleste eksempler på fætter-kusine ægteskaber. Argumentet imod fætter-kusine ægteskaber refererer ikke blot til tvangsægteskaber, men fokuserer i endnu højere grad på de biologiske forhold, hvor risikoen for dødfødsler er højere for børn fra et fætter-kusine ægteskab set i forhold til børn af ubeslægtede forældre. Ligeledes er spædbørnsdødeligheden højere til forskel fra de ubeslægtede forældre. Dertil kommer en forhøjet risiko for at få et barn med misdannelser og mentale handicaps.

Trods de uomtvistelige biologiske risici, der binder sig til fætter-kusine ægteskaber står der flere modargumenter parat i kulissen. Spørgsmålet er eksempelvis hvor meget samfundet overhovedet skal indblandes i de ægteskabelige spørgsmål. Den gravide skader også barnet ved at ryge og drikke alkohol, hvilket imidlertid ikke er forbudt. Sundhedspersoner kan oplyse om biologiske risici forbundet med det at få børn, hvis man er familiært beslægtet, nøjagtig som vi oplyser om risici forbundet med alkohol og rygning under graviditeten, men dette bør ikke medføre et forbud, kan argumentet lyde. Endvidere kan der drages en parallel til de kvinder, der vælger at få børn sent i livet, hvilket der også er væsentlige risici forbundet med. Men ud fra argumentet om de biologiske risici ved fætter-kusine ægteskaber burde der vel også indføres restriktioner for kvinders retmæssige fødealder. Grundlæggende kan man derfor spørge: Hvem bør løbe risikoen for handicaps, når børn kommer til verden: forældrene eller samfundet? I det sidste tilfælde vil man gennem en restriktiv lovgivning om fætter-kusine ægteskaber også skulle se på de mange par, der af andre grunde har en uheldig genetisk kombination.

Mere generelt kan der fremføres det argument, at en lov imod fætter-kusine ægteskaber meget let kan føre til eugeniske principper og dermed reelt racehygiejne, hvor vi skal sikre os, at der fødes børn med de rigtige egenskaber, hvor andre skal undgås. Denne argumentation er etisk set et klassisk glidebaneargument, som ret beset kan bruges både for og imod fætter-kusine ægteskaber. Hvis vi eksempelvis ikke kriminaliserer fætter-kusine ægteskaber bliver spørgsmålet, hvor vi sætter grænsen. Vil vi også tillade at en faster gifter sig med en nevø, osv. Etik angår værdimæssige grænser. Angående seksuelle forhold i familien er det nødvendigt at fastsætte grænser, så vi ikke efterlader en praksis der præges af fordømmelser og indignation.

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post73