Filosofisk praksis

Filosofisk praksis

Jacob Birkler

Som uddannet filosof har jeg gennem flere år arbejdet med filosofisk praksis i sundhedsvæsenet. Denne blog præsenterer nogle af mine mere debatskabende tanker og ideer. De fleste indlæg har været trykt i aviser og fagblade.

Tillad mig at udfordre dine normer og værdier

Generelle etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Sun, February 04, 2007 20:22:50

Lad os forestille os en meget dygtig kirurg, der både kan transplantere hjerte, nyre og lunger. Han har kontakt med fem patienter, som alle befinder sig i en kritisk tilstand. Den ene har akut behov for et nyt hjerte. To andre har behov for en nyre, og to har akut behov for en ny lunge. Tilfældet vil, at der samme dag dukker en ung mand op hos lægen, som ønsker et helbredstjek. Lægen undersøger manden, som er sund og rask. Han vil tilmed være en egnet donor af et hjerte, to lunger og to nyrer. Spørgsmålet er, om det vil være moralsk forsvarligt at myrde den unge mand og transplantere hans organer, hvilket vil sandsynliggøre de fem patienters overlevelse. Som de fleste mennesker lever lægen efter reglen om aldrig at slå et andet menneske ihjel. Men spørgsmålet er, om der i situationen vil være en etisk relevant forskel, som gør et drab forsvarligt. Argumentet vil selvsagt berøre de fem personers mulige overlevelse. De fleste vil imidlertid ikke godtage denne forskel som relevant. Her vil argumentet typisk bero på den (relevante) forskel, der består mellem det at redde liv og myrde et andet menneske. Med andre ord vil mange betone pligten til ikke at slå et andet menneske ihjel som en absolut og ukrænkelig pligt.

Blog Image

Lad os nu se på et parallelt eksempel, som vil kunne argumentere mod ovenstående ud fra lighedsprincippet. Du er fører af et lokomotiv med høj fart og ser pludselig, at der kort forude befinder sig fire banearbejdere, som ikke har set toget, og som ikke vil kunne nå at undvige. Du opdager imidlertid, at der er et sidespor, hvortil du hurtigt vil kunne manøvrere. Her befinder der sig en enkelt banearbejder. Hvad gør du? Bemærk ligheden mellem lægen og dig som togfører. I modsætning til eksemplet med lægen, hvor de fem ville dø til fordel for den ene, vil de fleste i eksemplet med toget mene, at det rigtige vil være at manøvrere toget over på sidesporet og lade den ene banearbejder dø til fordel for de fire banearbejderes liv. Men vil dette ikke være dobbeltmoral? Her vil man kunne betone den forskel, der ligger i lægens intenderede drab og togførerens uundgåelige drab. Men er dette en etisk relevant forskel? Skaber vi ikke en dobbeltmoral, hvis vi myrder andre mennesker gennem en forebyggende krig på baggrund af et politisk motiv med stærke intentioner? Er der en etisk relevant forskel mellem det, at en dansker og en iraker dør? Fra et helt andet perspektiv kan vi spørge, om der er en etisk relevant forskel på det at myrde i krig og det at lade andre dø af sult. Mange afrikanere sulter til døde. Er der en etisk relevant forskel mellem det forhold, at en dansker og en afrikaner dør af sult?

Blog Image

  • Comments(1)//birkler.dialektik.dk/#post6

Når 'abort' kommer til kort

Generelle etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Wed, January 31, 2007 15:59:32

Der binder sig en lang række etiske spørgsmål til abortproblematikken. Der er typisk tale om generelle etiske spørgsmål, som bl.a. etisk råd har behandlet af flere omgange. Gennem de senere år har der typisk været fokuseret på de mere sekundære (afledte) etiske spørgsmål. Det kunne eksempelvis være spørgsmål såsom sen-provokeret abort, abortturisme, spørgsmålet om antallet af aborter, abortgrænsen etc. Debatten efterlader således de mange grundlæggende etiske spørgsmål, som vi ikke må glemme når talen falder på provokeret abort. Her skal blot nævnes to eksempler.

1. Hvornår er der tale om et menneske?

Vi lever i et samfund, hvor det enkelte individ er ukrænkeligt. Kan vi således blot identificere et menneske (uanset køn, nationalitet etc.) må vi ikke forvolde skade på dette menneske. Spørgsmålet er derfor af stor betydning. Kan der eksempelvis skelnes mellem menneske og det potentielle menneske? Hvor går grænsen mellem celle, embryo, foster, barn etc.? Lad det være sagt med det samme – disse grænser er IKKE værdifrie. Vi taler ofte om menneskelighed. Men hvornår ligner noget et menneske? Det interessante er, at etikken ofte gør ondt når jordemoderen eller lægen først ser at ’det’, ligner ’noget’. Socialrådgiveren der taler med den voldtægtsramte kvinde ser imidlertid ofte på sagen fra en anden vinkel. Hun ser et andet menneske.

2. Talen om abort

I dagens Danmark er man enten tilhænger eller modstander af provokeret abort. Men ofte benyttes to forskellige sprog betinget af de holdninger man forsvarer. Er man tilhænger hedder det eksempelvis svangerskabsafbrydelse er man modstander hedder det fosterdrab. Sproget genererer med andre ord en række rum for vores holdninger og handlinger. I dialogen om provokeret abort taler vi derfor ofte forbi hinanden selvom vi taler om samme praksis. Sagt med andre ord vil vores menneskesyn forme vores sprog… eller er det omvendt?

Personligt er jeg ikke modstander af provokeret abort men jeg er sandelig heller ikke tilhænger. Sagt med andre ord er jeg meget pragmatisk anlagt. Jeg mener således vi har en praksis i dag, som på fornuftig vis balancerer mellem respekten for kvinden (familien) og det ufødte 'barns' integritet udmøntet i den gældende abortgrænse. Min pointe er imidlertid, at den grundlæggende debat om abort er vigtig men ligeså vigtig er betingelserne og rammerne for denne debat.

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post5

Nybagt mor på 67 år

Generelle etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Sun, January 28, 2007 21:45:07

Overskriften rejser en række etiske spørgsmål.

I denne sammenhæng vil jeg stille et generelt etisk spørgsmål:

bør vi tillade kunstig befrugtning til kvinder på 60 år og derover (evt. derunder)?

I øjeblikket åbner loven ikke mulighed for denne praksis. Men vi kan gøre det. Bør vi gøre det (og ændre loven)?

Lad os se på nogle få argumenter:

1: Vi bør vægte respekten for kvindens eget valgt (autonomi)

2: Vi bør vægte barnets tarv (kan i princippet både tale for og imod ovenstående praksis)

3: Det bør være ens for alle og alle kvinder skal (ikke) tillades denne praksis.

4: Vi bør tage udgangspunkt i den konkrete situation. Der kan være særlige omstændigheder, der kan tale både for og imod.

5: Dialogen er den etiske vej. Vi må tale med (og ikke til) kvinden/familien så vi sammen kan blive klogere og derigennem finde en løsning.

6: Det afgørende er at møde den enkelte kvinde (familie) der hvor hun er, hvorefter samværet og nærværet fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert.

7: Vi bør (ud)danne sundhedspersonale så de bliver i stand til at takle konkrete situationer, hvor disse spørgsmål opstår (karakteregenskaber)

8: Risikoen for problemer/komplikationer for moder og barn under graviditet, fødsel og barsel er for store (både fysiske og sociale problemer etc.).

9: Hvis vi ikke tillader denne praksis vil der altid være nogle læger, der vil gøre det for penge (eller afvigende ideologi). Vi kan derfor lige så godt tillade denne praksis.

10: Kvinder skal ligestilles med mænd. Vi skal derfor tilbyde kunstig befrugtning, som en mulighed, for alle kvinder.

Prøv at anvende ovenstående argumenter i relation til spørgsmålet om senprovokeret abort i 6 måned. Er der en etisk relevant forskel på det at kvinden/samfundet giver liv og tager liv set i lyset af kvindens selvbestemmelsesret.

Ovenstående er selvsagt kun et mindre udvalg af argumenter.

Blog Image

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post4

Det etiske dilemma

Specifikke etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Fri, January 19, 2007 14:49:45

I samtalen med sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og ergoterapeuter er det min klare opfattelse, at langt de fleste etiske dilemmaer, som opleves og erfares i klinisk praksis, kan rubriceres i en af følgende to kategorier.

1. Autonomi vs. Paternalisme

2. Solidaritet vs. Loyalitet

Der er tale om værdikonflikter, hvor man kan se vægten med to modsatrettede værdier stå i ligevægt og derfor, som praktiker, få svært ved at vælge. I visse tilfælde kan det opleves som pest eller kolera, hvis der er tale om negative værdier.

Når det gælder den første kategori er det i reglen respekten for patientens vilje, der kommer i konflikt med den sundhedsprofessionelles faglighed. Her er det i øvrigt interessant, at de fleste etiske retningslinjer nævner autonomi som værdi, hvilket i sig selv kan skabe en række dilemmaer i klinisk praksis. Når det gælder konflikten mellem solidaritet og loyalitet er billedet staks mere broget. Solidariteten er dog typisk værdifuld i mødet med patienten, borgeren, brugeren eller klienten, hvor loyaliteten udspringer i mødet med lægen, kollegaen, ledelsen, de pårørende etc. Ofte har jeg eksempelvis mødt sygeplejersker, der står i dilemmaet mellem solidariteten med patienten og loyaliteten over for lægen.

Men hvordan takles disse mange etiske situationer? Dette spørgsmål er der mange forskellige fagetiske svar på. I første omgang vil jeg dog åbne for en dialog om de eksempler, som denne blog kan fostre.

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post3

Hvad er etik egentlig?

Hvad er etik?Posted by Jacob Birkler Thu, January 18, 2007 11:49:53

Begrebet etik anvendes ofte i flæng uden klar bevidsthed om begrebets indhold. Personligt havde jeg en spændende dialog med Ole Hartling for ganske nylig. Vi talte netop om begrebets flertydighed og problematiske brug. Som alternativt begreb foreslog han begrebet 'Takt'. Selvom dette begreb kan finde sine uheldige associationer er jeg enig i begrebets værdi, ikke mindst pga. begrebets metaforiske kraft. Som bekendt betyder ordet etik (etymologisk) sædvane, hvilket finder sin frugtbare værdi, hvis vi adskiller ordet i 'sæd' og 'vane'. Andre synonymer og beslægtede begreber kunne være: Skik, karakter, bolig, dyd, sømmelighed, sædelighed, manerer, etikette, kutyme, pli. Der er visse katagorifejltagelser forbundet med de nævnte begreber men kan, som jeg ser der, alligevel udvide horisonten.

Desuden vil jeg gerne henvise til vedlagte fil 'Hvad er etik?', der samtidig er første kapitel i min bog: Etik i sundhedsvæsenet (Munksgaard).

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post2

Bloggens to kategorier

Generelle etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Thu, January 18, 2007 11:09:29

Blog Image

I det danske sundhedsvæsen vil de etiske spørgsmål kunne kategoriseres på flere niveauer. På et generelt niveau finder vi de etiske spørgsmål, som er tæt forbundet med den danske lovgivning. Under Sundhedsministeriet er der således nedsat et etisk råd, som drøfter de mange etiske spørgsmål, der vedrører sundhedsområdet. Disse drøftelser vil kunne rådgive de folkevalgte politikere og desuden aktualisere en mere bred samfundsdebat. Det er etiske spørgsmål vedrørende provokeret abort, aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning og meget andet. På et mere konkret niveau finder vi de etiske dilemmaer, som vedrører den enkelte sundhedsarbejder i dagligdagen. Det kunne eksempelvis være sygeplejersken, som møder den gamle fru Jensen, der nægter at indtage den livsnødvendige medicin eller fysioterapeuten, der kan være i tvivl om, hvordan der skal prioriteres mellem to patienter. Disse konkrete etiske situationer bliver ofte drøftet i kaffestuen eller med ægtefællen samme aften. Det er på dette konkrete niveau, at sundhedsarbejderen oplever etikken som en vanskelig udfordring. Det er samtidig på dette konkrete niveau, at de forskellige professioner skaber deres etik. Denne blog åbner for behandling af de etiske spørgsmål på begge niveauer.

  • Comments(0)//birkler.dialektik.dk/#post1