Filosofisk praksis

Filosofisk praksis

Jacob Birkler

Som uddannet filosof har jeg gennem flere år arbejdet med filosofisk praksis i sundhedsvæsenet. Denne blog præsenterer nogle af mine mere debatskabende tanker og ideer. De fleste indlæg har været trykt i aviser og fagblade.

Hvem har patent på det etiske dilemma?

Specifikke etiske spørgsmålPosted by Jacob Birkler Wed, February 28, 2007 23:22:04

For ganske nylig talte jeg med en læge på onkologisk afd., som på det tidspunkt stod i et etisk dilemma. Han skulle foretage et fagligt skøn i forbindelse med behandling af en kræftsyg kvinde. Med en kemobehandling skønnede han at kvinden havde 25 % chancer for bedring. Omvendt kræver enhver kemobehandling sine bivirkninger, hvorfor lægen var i tvivl om hans råd til kvinden. Lægen var meget bevidst om sit ansvar men talte samtidig om situationen, som et etisk dilemma. Dilemmaet er klassisk indenfor medicinsk etik og har ført mange etiske spekulationer med sig af både matematisk og logisk art. Lægen ser imidlertid ikke det dilemma, som hans valg muligvis skaber for sygeplejersken. Ofte oplevede jeg således på onkologisk afd., hvordan sygeplejersken kunne være uenig i lægens beslutning om behandling/ikke behandling. Det er således sygeplejersken der har den primære kontakt med patienten og vil derfor selv kunne opleve et dilemma når hun står og placerer ’kemokuren’ i dropstativet. Men der er ikke blot forskel på de to dilemmaer lægen og sygeplejersken befinder sig i. Der er samtidig forskel i den måde dilemmaet takles. Da lægen i overvejende grad er fysisk løsrevet fra patienten vil instrumentet være fornuften, hvor sygeplejersken, der varetager den løbende pleje af patienten, i højere grad vil være emotionelt påvirket. Men hvad er egentlig det bedste udgangspunkt, hvis vi skal takle et etisk dilemma? – fornuft eller følelser? Hovedet eller maven? Afstand eller nærvær? Det er kun en ting der er sikkert. Svaret er ikke entydigt.

Blog Image

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.